YOUR CART

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Din lokale historie – vores fælles kulturarv

Kulturarvsmasterplan

Kulturarvsmasterplan for Kerteminde og Nyborg

Kulturarven er en rigdom, som alle kan få del i, men man skal vide, at den er der og forstå dens værdi, før man kan passe ordentligt på den.

Østfyns Museer har i samarbejde med Kerteminde og Nyborg Kommuner udviklet tre Kulturarvsmasterplaner.

Kulturarvsmasterplanerne er registreringer af de to kommuners faste kulturarv, såsom bygninger, landsbyer, herregårde og andre fysiske spor, som vores forfædre har efterladt sig. Kulturarvsmasterplanerne indeholder en række initiativer, der skal styrke kendskabet til og interessen for områdets kulturarv blandt lokale og turister.

De tre masterplaner har forskellige fokusområder, men fælles for dem alle er, at de formidler områdernes historie, såvel som betydningen og vigtigheden af bevaringen af vores gamle bygninger, landsbyer og den fælles fortid.

Kulturarvsmasterplaner er et vigtigt tiltag for at bevare og styrke Nyborg og Kertemindes unikke kulturarv og historie og samtidig gøre den tilgængelig og relevant for både nuværende og kommende generationer.

Kulturarvsmasterplan for Nyborg Kommune

Alle sogne i Nyborg Kommune rummer unikke historier, bevaringsværdige kulturmiljøer og en kulturarv, der stadig er aflæselig på landet og i byerne den dag i dag.

Nyborg Kommune registreret kulturarven i Nyborg Kommunes landdistrikter og centerbyer, således at kulturarven kan skabe værdi for kommunens borgere og erhvervsliv.

Kulturarvsmasterplan for Kerteminde Kommune

Kulturarvsmasterplanen for Kerteminde Kommune er baseret på vores kulturarv og indeholder to vigtige fortællinger – det maritime aspekt i Kerteminde, Hindsholm og Munkebo, og  udvikling af infrastrukturen i den sydlige del af kommunen. 

Kulturarvsmasterplanen fungerer blandt andet som et redskab for Kerteminde Kommunes planafdeling til at guide overordnet planlægning og træffe afgørelser i konkrete sager.

Kerteminde Maritime DNA 2018

Denne rapport indledes med et resumé af byplan- og bygningshistorien med anbefalinger. Herefter udfoldes temaerne i afsnittet “Den maritime hovedfortælling” med tekst og tegninger. Til sidst gives en gennemgang af de enkelte maritime kvarterer og deres bevaringsværdier.

Kulturarvsmasterplan_Kerteminde_Kommune_2021_Østfyns_museer

Kulturarvsmasterplan 2021

Kulturarven er udtryk for de spor, mennesket gennem historien har efterladt sig. Hvor sporene er særlige tætte og tydelige, er der tale om kulturmiljøer. Kulturmiljøets værdi afhænger ikke alene af dets alder og tilstand, men især af den fortællekraft, som kulturmiljøet rummer. 

Svanemølle, Møllebakken 14, Kerteminde

Kulturarv som planlægningsinstrument

Set fra kulturhistorisk synsvinkel er det afgørende, at kommunernes planarbejde tager udgangspunkt i de bevaringsværdige kulturmiljøer. Med Kulturarvsmasterplan for Kerteminde Kommune har Østfyns Museer givet et bud på, hvad der fremover bør prioriteres.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Østfyns Museer

Du er hermed tilmeldt!