Baldassare Longhena, 1596-1682, italiensk arkitekt. Baldassare Longhena var proto, ledende arkitekt ved mange offentlige bygninger i Venedig, og prægede byen med paladser og kirker i en særlig venetiansk barokstil, påvirket af Andrea Palladio.
Baldassare Longhenas hovedværk er den store kuppelkirke Santa Maria della Salute (1631-87) ved indsejlingen til Canal Grande. Blandt paladserne er Palazzo Pesaro og Palazzo Rezzonico.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.